Ortoser er anordninger, der anvendes til at støtte, tilpasse, forebygge eller korrigere deformiteter eller forbedre kroppens funktion. De kaldes også ortopædiske støtteben eller ortopædiske anordninger. En ortose er en ekstern anordning, der er fastgjort til kroppen for at ændre den måde, den bevæger sig eller fungerer på.

Der findes mange forskellige typer ortoser, og de er fremstillet til forskellige dele af kroppen. Der findes f.eks. nakkeortoser, som hjælper med at støtte og stabilisere nakken; rygortoser, som hjælper med at støtte og stabilisere rygsøjlen; knæortoser, som hjælper med at støtte og beskytte knæene; og ankel-fod-ortoser (AFO’er), som hjælper med at støtte og stabilisere ankler og fødder.

Ortoser kan være fremstillet af en række forskellige materialer, herunder plast, metal, læder og stof. De kan være stive (hårde) eller fleksible (bløde). Nogle ortoser er justerbare, så de kan strammes eller løsnes efter behov.

Ortoser ordineres normalt af en læge eller en ortopædkirurg (en sundhedsperson, der er specialiseret i udformning, fremstilling og tilpasning af ortoser). Ortoser kan også købes i håndkøb på visse apoteker og i sportsforretninger.

Hvordan virker ortoser?

Ortoser virker ved at ændre den måde, som din krop bevæger sig på eller fungerer på. De kan:

– støtte eller stabilisere en del af kroppen

– forhindre, at deformiteter forværres

– korrigere deformiteter

– forbedre funktionen af en del af kroppen

Nogle ortoser er beregnet til at blive båret hele tiden, mens andre kun bæres til visse aktiviteter eller i bestemte perioder. Du kan f.eks. have en ortose på din ankel, når du dyrker sport, men ikke når du bare går rundt.

Ortoser kan bruges til at behandle en lang række forskellige tilstande, blandt andet gigt, rygsmerter, cerebral parese, skoliose (krum rygsøjle), spina bifida (en fødselsdefekt, der påvirker rygmarven) og ikke mindst slagtilfælde.

Kan der være ulemper ved ortoser?

Ortoser kan undertiden forårsage hudproblemer, f.eks. vabler, sår eller udslæt. Dette er mere sandsynligt, hvis ortosen er for stram, gnider mod huden eller ikke passer ordentligt. Det er vigtigt at følge ortoselægerens (ortosebehandlerens) anvisninger om, hvordan du skal passe på din ortose og din hud.

Hvis du har en ortose, der ikke passer godt eller giver dig smerter, er det vigtigt at opsøge ortopædikeren, så han/hun kan foretage de nødvendige justeringer, så du får det godt igen.

Det er også værd at bemærke, at ikke alle ortoser er dækket af sygesikringen. Det kan være, at du skal betale for din ortose af din egen lomme.